Så har jeg fået mit medlemskort til Kunstforeningen Esbjerg Kunstmuseum. For den nette sum af 250 kr. er jeg nu medlem for resten af 2010 og hele 2011, og jeg kan gratis tage hele min egen familie med + en gæstefamilie på 2 voksne og 2 børn, hver gang jeg går ind på museet! Glæder mig allerede til at invitere venner og familie med…
Læs mere om museet her: http://www.eskum.dk/EKMProfil.pdf
Ingen kommentarer »
Skrevet af: Marianne i Børn
Vi er ved at stå ud af bilen, og Lærke taber et lille stykke slikpapir på vejen.
Mig: Du skal samle papiret op.
Lærke: (ingen reaktion)
Mig: Tænk hvis der kommer en fugl og spiser papiret, så kan det være, den dør.
(Der kommer en vind, og papiret bliver væk).
Lærke (efter lidt overvejelse): Mor, jeg synes fak’stig også der var én fugl for meget.
Ingen kommentarer »
Tænk at det skulle tage mig 3 år at komme på Esbjerg Kunstmuseum! Lov mig at du ikke gør den samme fejl… Jeg var der i går med manden, vi har nemlig ikke fået noget på væggene endnu efter vi har bygget om, og hvid bliver man træt af i længden! Men for at finde ud af, hvad vi godt kunne lide, startede vi i går på Kunstmuseet for at blive inspireret (man skal jo starte med at sætte overlæggeren højt :-) ) og det var helt igennem inspirerende og provokerende for sanserne. Jeg kan mærke, at jeg slet ikke er færdig med det sted, og jeg har også meget lyst til at tage børnene med, især i kælderen hvor der er lagt op til selv at lege med kunsten og sanserne.
Og så kan jeg meget anbefale brunch på Dronning Louise (også kunst for smagssansen), og Vestjysk Kunstgalleri, som åbenbart er et af landets ældste gallerier med en af landets fineste samlinger. Tænk at lære så meget nyt om sin by på en helt almindelig lørdag!
Ingen kommentarer »
For en gang skyld nærmer der sig en weekend uden en milliard ting, der skal gøres. Søndag skal vi i skoven med Philips klasse og samle dejlige duftende kogler mm. til juletiden - uhmm, så kunne vi jo lade julen komme snigende og bage småkager og plante hyasinter og alle de andre skønne ting, de skriver om i boligbladene, eller vi kunne jo også tage i svømmestadion (det er nogle gange mere overskueligt end at skulle have to børn i bad derhjemme…). Lige nu er der er simpelthen ingen grænser for, hvor meget vi kan nå inden jul - the sky’s the limit 
Ingen kommentarer »
Skrevet af: Marianne i Børn
Lærke: Jeg vil være klokkeblomst, når jeg bliver stor. Fordi så kan jeg flyve…
Sagt med store øjne, lige før hun faldt i søvn her til aften. Aah hvor de unger er dejlige!
Ingen kommentarer »
Skrevet af: Marianne i Hus
Så sker det endelig: I dag bliver den nye opvaskemaskine koblet til! Slut med 3 måneders opvask på badeværelset med alt for lidt plads og slut med at spilde tiden på noget, en maskine kan klare. Jeg tror simpelthen, jeg sætter mig på en stol midt i det næsten færdige køkken i eftermiddag, og nyder en kold øl mens jeg ser på at maskinen klarer skidtet! Det bliver fantastisk!
Ingen kommentarer »
Vi er igang med (forhåbentlig næsten færdig med) at bygge om i “centralnerven” i huset. Ca 100 m2 har været i håndværkernes vold i nu snart 3 måneder. I mellemtiden har vi boet i husets “ender”, i den ene ende har vi stadig værelserne, og i den anden ende har vi en udestue (som fungerer som udekøkken
) og kontor og en lille stue.
Den bedste kommentar vi har fået under hele ombygningen kom i ferien, da vi havde besøg af gamle venner fra København. De havde en feriekammerat med, og da jeg skulle vise ham vej til toilettet nede i den anden ende af huset, måtte vi jo gå igennem den del, der er under ombygning. Det forvirrede ham så meget, at da vi nåede gangen ind til værelserne og toilettet, pegede han ind på det og spurgte, “hva’ er det så naboens eller hvad?”
Ingen kommentarer »
Skrevet af: Marianne i Børn
Forleden bad jeg Lærke om at slukke lampen, fordi strøm koster penge. Hvorefter den tænksomme pige på snart 4 år siger: Men koster det også penge at hoppe på trampolinen? Nej måtte jeg jo svare - det er gratis (hvortil jeg fik føjet en længere forklaring om, at det kostede penge da vi købte den, men nu kan man hoppe alt det, man vil). Efter en kort tænkepause svarede tøsen: Men er det også gratis at lande på numsen?
Efter at have grinet af blev det min tur til at overveje, hvem af os to der egentlig havde tænkt sig mest om i den samtale!
Ingen kommentarer »
Nu har vi givet stafetten videre! I weekenden blev det vores tur til at overrække en buket til den nye familie på vores vej. Det er en rigtig god tradition på vejen, at man giver blomster til ny-tilflyttede. Jeg kan tydeligt huske, at jeg følte mig rigtig velkommen, da vi modtog buketten for 2 år siden.
Den nye familie er godt nok ikke flyttet så langt, men de er flyttet ind i “vores sfære”. Og så har de 3 børn - det giver masser af liv på den lukkede villavej, med cykler og scootere og fodbolde og hvad der ellers hører til.
I år er det også blevet vores tur til at arrangere vejfesten til august. Hvor er det godt at være flyttet ind i en masse gode traditioner 
Ingen kommentarer »
Søndag aften hørte jeg religionsrapporten på P1 i bilen med en sovende familie som passagerere og dermed dejlig ro til eftertænksomhed. Udsendelsen handlede dels om Jesu ligklæder, som man mener at have fundet og analyseret sig frem til er helt unikke og troværdige. Og dels var der en præst, som fortalte om en nærdødsoplevelse, hun havde for mange år siden. Hun fortalte så levende om det, at jeg følte, jeg havde hørt et billede. Hvis du tør - for billedet sætter sig fast - så hør selv her: http://www.dr.dk/P1/Religionsrapport/udsendelser/2009/04/13174931.htm
Ingen kommentarer »